Menu
Beskrivelse

Produktinformation

Grøn bekæmpelse? Ja tak! 

Der bruges mindre og mindre rodenticid til at bekæmpe mus og rotter og nogle steder stilles der ligefrem krav om at det skal være giftfri bekæmpelse. Den udfordring kan SafeTrapAutomatic løse for jer. Med vores rent mekaniske design undgår i at bruge gift i jeres skadedyrsbekæmpelse. Ikke nok med at vi i fællesskab skåner miljøet, vi undgår også sekundære forgiftninger. Styrk jeres grønne profil, vælg SafeTrapAutomatic!

Innovativt design 

Vi har trukket på vores mangeårige erfaring som producent og totalleverandør af produkter indenfor skadedyrsbekæmpelse. Ligesom os mennesker, er mus heller ikke store fans af mørke rum med stillestående luft. Derfor har vi udviklet et topstykke, der tillader lys og luft at trænge ind i fælden og som appellerer til musens nysgerrige natur. Lyset indikerer at der er fri passage, mens de indbyggede luftkanaler sørger for luftcirkulation og samtidig er med til at udbrede duften af lokkemidlet. Alt sammen noget der er med til at stimulere musens naturlige adfærd og som øger sandsynligheden for at musen går i fælden.

Lad naturen klare oprydningen

Døde gnavere falder automatisk ned og ud af SafeTrapAutomatic, hvorefter naturen stort selv klarer oprydningen. Enten bliver de spist af deres egne artsfæller, eller også bliver de fjernet af rovdyr (rovfugle, kat, ræv, etc.). De få dyr der måtte ligge tilbage, kan nemt og hurtigt håndteres. Hermed mindskes håndteringen af døde dyr og du reducerer minimerer eksponeringen af bakterier og smitsomme sygdomme. 

Indbygget NFC-tæller og app

Når naturen selv klarer oprydningen, kan det være svært at have indsigt i hvor effektive dine fælder er. Er de sat op de rigtige steder? Bruger du det rigtige lokkemad? Alt sammen problemstillinger enhver skadedyrsbekæmper kan nikke genkendende til. Derfor har vi valgt at bygge en NFC-tæller ind i vores SafeTrapAutomatic. Hver gang fælden udløses, registrerer vores tæller det automatisk. Med vores SafeTrapAutomatic-app, kan du aflæse din fælde og se hvornår fælden er blevet udløst (både tid og dato), hvornår du sidst har skiftet lokkemad, CO2-patron og meget mere. Hermed har du fuldt indblik i din bekæmpelse.

Optimér din arbejdsdag

Som totalleverandør til skadedyrsbranchen, ved vi at servicering og eftersyn af fælder er en kostbar opgave, både i form af tid og ressourcer, uden nødvendigvis at give den store værdi. Derfor har vi udviklet en fælde som kræver minimalt med tilsyn, sammenlignet med traditionelle klapfælder. Hver CO2-patron indeholder nok gas til 25 skud og fælden genlader automatisk på få sekunder efter den er blevet aktiveret. Og så er den også selvtømmende. En markant fordel over traditionelle klapfælder, hvor antallet af fælder og frekvensen af tømning afgør hvor mange dyr man kan fange. Hermed sparer i en masse tid på at efterse og tømme fælder, samtidig med at I opnår en langt mere effektiv bekæmpelse.

CAMRO SAFEBOX® 

CAMRO SAFEBOX® er lavet i kvalitetsstål og er CE-godkendt. Denne version er udviklet til brug i industriområder, landbrug og tyndtbefolkede områder. Det indbyggede låsesystem holder børn og nysgerrige sjæle ude, mens låget nemt løftes af for servicering af fælden. SafeTrapAutomatic er monteret på en skinne, som nemt kan tages ud for servicering. Samtidig er fælden vinklet således, at skadedyrene falder ud af SAFEBOX®

Leveres samlet og klar til brug inkl. patron. Kan monteres på både væg og jord, alt efter behov og findes også i en version til offentlige steder.

Brug for hjælp? Har du spørgsmål til brugen, eller brug for hjælp til din SafeTrapAutomatic? Se vores FAQ.

Bemærk: Denne version leveres med brugervejledning på dansk, engelsk, norsk, svensk, finsk, estisk, lettisk og litauisk sprog.