Muldvarpe og mosegrise
Ligner din have et månelandskab? Muldvarpen og mosegrisen kan hurtigt skabe ravage i din have.
Er du haveejer, har du med alt sandsynlighed stiftet bekendtskab med muldvarpen og dens muldvarpeskud. Har man fået en rigtig ihærdig muldvarp, kan ens have hurtigt ligne et månelandskab med huller og muldvarpeskud over det hele.
Mosegrisen er også en gæst i de danske have, men laver ikke skud på samme måde som muldvarpen. I stedet opdager man den, når den går i køkkenhaven og spiser alle ens grøntsager, planter og rødderne på frugttræer- og buske.
Fælles for begge dyr, er at de tilbringer størstedelen af livet under jorden i gangsystemer. De kan også sagtens bruge hinandens gangsystemer.
Vil du slippe af med muldvarpen eller mosegrisen, er det blot at gå i gang med muldvarpesaksen. Den virker nemlig til dem begge.
Døjer du med mosegrise, kan det anbefales at koordinere det med naboen. De yngler nemlig hurtigt og selvom du slipper af med den i din egen have, kan den hurtigt vende tilbage igen, hvis naboen ikke selv gør noget.